top of page
Terra Beanie PDF danish version

Terra Beanie PDF danish version

kr30.00Price

Beskrivelse:

Terra Beanie er en klædelig, baggy hue, der sidder fast om hovedet med et bredt, dobbelt ribstykke. Huen strikkes i flere kvaliteter holdt sammen bl.a. en silkemohairtråd og har et lille farveskift som opnås ved, at silkemohairtråden udskiftes i forbindelse med overgangen fra ribstykke til det glatstrikkede stykke på huen. Du kan selvfølgelig også vælge at lave din hue ensfarvet. Du kan vende din hue med både retsiden og vrangsiden ud af.

 

Størrelse:

One size

 

Færdige mål:

Passer til en hovedomkreds på ca. 54 – 60 cm.

 

Materialer:

50 g Alpaca 1, 400 m/50 g eller 50 g Alpaca 2, 250 m/50 g eller 50 g Tvinni, 255 m/50 g alle kvaliteter fra Isager Garn eller 50 g Wild and Soft 240 m/50 g fra Gepard Garn strikket sammen med f.eks. 25-50 g Kid Seta 210 m/25 g fra Gepard Garn eller Silk Mohair 212 m/25 g fra Isager Garn eller en anden silkemohairkvalitet. Modellen på billedet er strikket i Alpaca 1, farve Peach og Kid Seta, farve 220 Caramel i forbindelse med ribben og farve 1007 Brandy i forbindelse med det glatstrikkede stykke.

 

Hvis du strikker din hue ensfarvet, kan du nøjes med ét nøgle mohair på 25 g.

 

Du kan sagtens vælge andet garn end det angivne, hvis blot du overholder strikkefastheden.

 

Vejledende pindestørrelse:

Huen strikkes rundt i rib på 40 cm rundpind, p 4 mm og herefter i glatstrikning på 40 cm rundpind 4,5 mm. Skift til 80 cm rundpind og strik med magic loop metode, når der i forbindelse med indtagningerne er for få masker tilbage til at nå rundt på 40 cm. Jeg anbefaler udskiftbare rundpinde.

 

Strikkefasthed:

Huen strikkes rundt først i rib (1 r, 1 vr) på p 4 mm. Herefter strikkes rundt i ret (glatstrikning) på p 4,5 mm. Strikkefasthed i rib på p 4 mm: ca. 23 m x 33 p = 10 x 10 cm. Strikkefasthed i glatstrikning på p 4,5 mm: ca. 19 m x 27 p = 10 x 10 cm.

bottom of page